Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Gas anlægsprojekter
Sidst opdateret 11. november 2011
Print denne side
Som forudsætning for planlægningen af gastransmissionssystemet er både politiske rammer samt tekniske regler og retningslinjer

Gastransmissionssystemet udgør det fysiske grundlag for at dække behovet for forsyning, sikkerhed, beredskab, marked og miljø i gassektoren. Et veludbygget gastransmissionssystem er en forudsætning for adgang til flere leverandører og dermed for et velfungerende marked. Det er også en forudsætning for adgang til gasreserver, som rækker 25-50 år frem og dermed for opretholdelse af forsyningssikkerheden.

Regeringens Energistrategi 2025 peger på, at udviklingen i det danske gasmarked er præget af, at Danmark ligger i udkanten af det europæiske gasmarked, og det danske gasmarked er lille i europæisk målestok. På længere sigt er der behov for at skabe adgang til nye kilder til gasleverancer. Regeringen ønsker at:

  • Styrke konkurrencen ved at øge integrationen af de danske energimarkeder med de internationale markeder. Dette skal sikres gennem gennemsigtige og ensartede rammebetingelser (lovgivning mv.) for handel med el og gas i EU og ved, at Energinet.dk tilvejebringer hensigtsmæssige, fysiske forbindelser for transport af el og gas.